Lukket for ansøgninger - Investerings- og rådgivningsstøtte på op til 250.000 kr.
Lukket for ansøgninger d. 13. nov. 2023. Har du ambitioner om at styrke din virksomheds produktivitet eller eksport gennem anvendelse af digitale systemer, automatisering eller e-handel? Nu kan du søge om et tilskud på op til 250.000 kr. til investering i teknologi og IT (op til 200.000 kr.) og tilhørende rådgivning (50.000kr.).
Ansøgningsfrist
13. nov. 2023, kl. 23:59
Indhold er hentet
Tilskud: 250.000 kr.
Anvendelse: Indkøb af rådgivning/investering, i overensstemmelse med projektbeskrivelse og øvrige vilkår
Tilsagnsperiode: 12 måneder
Medfinansiering af rådgiverydelse: 1:1 med afholdte løntimer (minimum 137 timer á 365 kr./time), kontant betaling, eller en kombination.
Medfinansiering af investeringsydelse: 75% kontantbetaling.
Kun ét projekt ad gangen: Der kan kun søges til ét projekt ad gangen i SMV:Digital. Din virksomhed kan kun ansøge, hvis I ikke har andre ansøgninger i SMV:Digital under vurdering. Har din virksomhed tidligere modtaget et tilskud, skal dette forløb være afsluttet og afrapporteret, før du kan søge igen. Dette gælder også hvis din virksomhed er del af en virksomhedsgruppe/samme ejerkreds.
Puljens størrelse: Denne pulje indeholder 11 mio. kr.
Støttet af: EU’s genopretningsfond
Indhold er hentet
Forbered dig godt
- Forbered din ansøgning i Word inden puljen åbner - Hent skabelon
eller
- Udfyld din ansøgning online fra den 23. oktober.
Indhold er hentet
Krav til din virksomhed
For at komme i betragtning til denne pulje skal din virksomhed have:
- Min. 3 årsværk i seneste afsluttede regnskabsperiode
- SMV-status som indebærer maks. 249 ansatte og en omsætning på maksimum 50 mio. euro og/eller en balance på maksimum 43 mio. euro
- 1:1 medfinansiering i form af egne afholdte timer (minimum 137 timer a 365 kr./time), kontant betaling eller en kombination
- Dansk CVR-nummer
- Omsætning på min. 2 mio. kr. i senest afsluttede regnskabsperiode
- Maksimalt modtaget de minimis-statsstøtte på 200.000 euro, svarende til ca. 1,5 mio. kr., i indeværende og de to foregående regnskabsår i henhold til EU’s regler om de minimis-støtte. De minimis-støtten beregnes på koncernniveau.
- Kun ét projekt ad gangen: Der kan kun søges til ét projekt ad gangen. Har din virksomhed tidligere modtaget et tilskud, skal dette forløb være afsluttet og afrapporteret, før du kan søge igen. Dette gælder også hvis din virksomhed er del af en virksomhedsgruppe.
Læs mere om de formelle krav, som din virksomhed skal leve op til, i Sådan gør du.
Krav til dit projekt
Din ansøgning vurderes på om projektet:
- Har digital og teknologisk nyhedsværdi for din virksomhed
- Bidrager til at realisere virksomhedens vækstambitioner
- Er tilstrækkelig organisatorisk og økonomisk forankret
- Er 100% investeringsklart, dvs. at du allerede har afklaret din virksomheds behov og undersøgt flere alternative løsninger
Det kan du få tilskud til
Tilskuddet på op til 250.000 kr. er for dig, der er klar til at investere i digitale systemer, automatisering eller e-handelsløsninger, der kan styrke din virksomheds produktivitet eller eksport.
Som ansøger skal du opstille en business case for investeringen i ny hardware eller software. På den baggrund kan du blive tildelt en voucher på 25 pct. af investeringssummen. Voucherens størrelse skal være på mindst 10.000 kr. og højst 200.000 kr. Hertil kan du få op til 50.000 kr. i tilskud til rådgivning vedrørende implementering af din investering.
Hvis din virksomhed ønsker at investere i en abonnementsbaseret løsning, kan den forudbetalte udgift støttes i op til 2 år. Investeringsstøtten udbetales sammen med afslutningen af det samlede projekt.
For at kunne opnå støtte er det afgørende, at teknologien, du planlægger at investere i, indebærer en væsentlig teknologisk nyhedsværdi for din virksomhed, samt at du i ansøgningen kan redegøre for, hvordan teknologien forventes at styrke din virksomhed.
Investeringsstøtten kan derfor som udgangspunkt ikke bruges til indkøb af telefoner, computere og tablets. Enkeltstående indkøb af telefoner, computere eller tablets kan dog støttes, såfremt det er absolut nødvendigt for, at den gennemførte investering kan tages i brug. Eksempelvis vil man kunne få investeringsstøtte til en tablet, hvis en tablet er nødvendig for at kunne styre den robot, som man har fået tilsagn om investeringsstøtte til. Generelle indkøb af telefoner, computere, skærme, headset o.l. er ikke omfattet af investeringsstøtten.
Leverandørtimer må maksimalt udgøre halvdelen af investeringen.
Et SMV:Digital projekt trin for trin
Indhold er hentet
Få mere information om ansøgningsproces eller få svar på de mest stillede spørgsmål i Sådan gør du.
Det skal du være forberedt på
Få succes med dit projekt ved at gøre følgende:
Sæt tid af til projektet
At gennemføre et digitalt projekt er tidskrævende og vil ofte involvere flere personer. Det er derfor vigtigt, at du har afsat de nødvendige ressourcer for at nå helt i mål. Gennemsnitligt bruger en virksomhed 300 til 400 timer indenfor tilsagnsperioden. Du bør derfor være indstillet på at kunne anvende mere end kravet om 1:1 medfinansiering.
Få medarbejdere og ledelse med ombord
For at få det fulde udbytte, skal du inddrage medarbejdere og ledelse fra start. For at sikre at viden bliver i virksomheden, også efter at samarbejdet med rådgiveren er slut, er det vigtigt, at de medarbejdere, der driver projektet, har de rette kompetencer. Hvis projektet er forankret i virksomheden og har en høj prioritet, vil du med større sandsynlighed kunne nå igennem med de ønskede resultater.
Læg ud for udgifterne og modtag refusion
Udbetaling af tilskuddet sker, når projektet er afsluttet, og din afrapportering er godkendt. Det betyder, at du først skal betale rådgiveren, og derefter modtage refusion for afholdte udgifter.
Indhold er hentet
Har du spørgsmål til SMV:Digital?
Der er flere muligheder for at få hjælp og sparring til, hvordan din virksomhed bedst kommer i gang eller videre med digitalisering.
Du er altid velkommen til at kontakte dit lokale Erhvervshus, hvor du kan få personlig sparring om dit projekt eller ansøgning.