Lukket for ansøgninger - Digital sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse: Tilskud til privat rådgivning på 50.000 kr.
Lukket for ansøgninger d. 13. sep. 2022. Der er i øjeblikket øget opmærksomhed på digital sikkerhed i de danske virksomheder. Gennem SMV:Digital kan du nu søge om 50.000 kr. til privat rådgivning om digital sikkerhed. Rådgivning, der kan hjælpe dig med at få styr på dine data, processer og systemer f.eks. gennem en certificerings- eller mærkningsordning, så du trygt kan koncentrere dig om din virksomheds daglige drift.
Ansøg
Først til mølle
Startdato: 13. sep. 2022, kl. 09:00
Indhold er hentet
Puljen er lukket for ansøgninger
OBS! Projekt skal være gennemført og afrapporteret senest 31. maj 2023.
Indhold er hentet
Hvem er tilskuddet målrettet?
Tilskuddet er målrettet virksomheder med mellem 2-249 ansatte , som vil have styr på virksomhedens digitale sikkerhed, data og systemer.
Hvad kan du få tilskud til?
Du kan lige nu og her få gennemgået din virksomheds digitale sikkerhedsniveau. I den sammenhæng har du også mulighed for at arbejde med at forøge din virksomheds digitale sikkerhed med henblik på at opnå en certificerings- eller mærkningsordning.
Vælger du muligheden for at opnå en certificerings- eller mærkningsordning, kan du spare tid og penge på den lange bane, da arbejdet giver dig indblik i hvilke tiltag du skal igangsætte - hvornår og hvordan. Efterfølgende fungerer en certificerings- eller mærkningsordning som et godt styringsværktøj i din hverdag og synliggør overfor dine kunder og samarbejdspartnere, at du driver din virksomhed sikkert og ansvarligt - både løbende og hvis der opstår et cyberangreb.
Hvad er digital sikkerhed og dataetik?
IT-systemer og data er vigtigt, og din virksomheds eksistens kan være truet ved et cyberangreb. Målet med tilskuddet er, at din virksomhed får løftet sin digitale sikkerhed og ansvarlige dataanvendelse ved at få styr på jeres data, processer, systemer, opdateringer og politikker. Det er alt sammen med til at sikre din virksomhed mod udefrakommende og derved reducere risikoen for, at din virksomhed pludselig bliver forhindret i at opretholde den daglige drift og dermed at indtjeningen bliver truet.
Dataetik handler om ansvarlig brug af data samt at skabe gennemsigtighed i din virksomheds datahåndtering. Dataetik er altså ikke bare et spørgsmål om at overholde lovgivningen, men handler om at behandle f.eks. dine kunders og samarbejdspartneres data med respekt og gøre det rigtige, selv når ingen kigger.
Hvis du vælger muligheden for at din virksomhed skal opnå en mærkning eller certificering inden for digital sikkerhed eller ansvarlig dataanvendelse, er det et krav at den valgte mærkning eller certificering har fokus på digital sikkerhed eller dataetik. Mærkningsordningerne kan fx være:
Indhold er hentet
Stoleproducent: It-sikkerhed er et nødvendigt onde
Vela A/S er i gang med at forbedre sikkerheden i forhold til hackerangreb. Det handler om at komme hurtigt op igen, hvis angrebet indtræffer. På side 12 og 13 i indstikket i Børsen kan du læse om, hvorfor It-sikkerhed står højt på listen, hvad projektdirektør Bent Møller frugter mest og hvorfor Vela har sagt tilskud gennem SMV:Digital.
Indhold er hentet
Hvad indgår i rådgivningsforløbet?
I rådgivningsforløbet indgår en behovsanalyse og en implementeringsfase:
- Behovsanalyse: Din virksomhed får gennemgået sin digitale sikkerhed og dataetik og får afdækket sit behov. Behovsanalysen kan suppleres med en rapport over tiltag, i prioriteret rækkefølge, som din virksomhed skal igangsætte med henblik på at kunne opnå den. Din virksomhed vil forventeligt selv skulle forestå en stor del af kortlægningsarbejdet.
- Mulige løsninger og implementering: Fokus i denne del af rådgivningsforløbet er at bistå din virksomhed med at foretage de nødvendige tiltag, som behovsanalysen har kortlagt. Det kan fx indebære at etablere praktiske sikkerhedsaktiviteter – såsom etablering af netværksbeskyttelse, hjælp til at dokumentere virksomhedens sikkerhedsaktiviteter, etablering af en governance-struktur for dataetik eller udvikling af en dataetisk politik. For de virksomheder der ønsker at ansøge om en certificerings- eller mærkningsordning, kan de i denne fase få hjælp af rådgiveren til selve ansøgningsprocessen.
Rådgiverens rolle er at bistå din virksomhed i en række aktiviteter – dog vil din virksomhed i høj grad selv skulle forestå aktiviteterne. Blandt andet vil implementering af processer og politikker forudsætte, at din virksomhed selv spiller en aktiv rolle.Du kan finde yderligere råd og vejledning samt konkrete værktøjer om digital sikkerhed på sikkerdigital.dk
Læs hvad det kræver for at kunne søge tilskud på kr. 50.000
Indhold er hentet
Har du spørgsmål til SMV:Digital?
Inden du ansøger, kan det være en god idé at orientere sig i de formelle krav til ansøgere i SMV:Digital. Få mere information omkring ansøgningskrav, ansøgningsproces eller få svar på de mest stillede spørgsmål her.
Du er også altid velkommen til at kontakte dit lokale erhvervshus.