Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Tilskud

Lukket for ansøgninger - Få styrket din e-eksport: Tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning

Lukket for ansøgninger d. 07. nov. 2022. Mange tænker ikke over, at deres virksomhed har været påvirket af Brexit og derfor kan søge tilskud. Har du oplevet ændringer i samhandel med Storbritannien? Så har du nu en ekstraordinær mulighed for at søge om tilskud på 100.000 kr. til at starte eller styrke din virksomheds e-eksport.

Udbydes af:

Ansøg

Først til mølle

Startdato: 7. nov. 2022, kl. 09:00

Indhold er hentet

OBS! Projektet skal være gennemført og afrapporteret senest 30. september 2023.

Indhold er hentet

Kan du nikke genkendende til noget af nedenstående?

  • Dine kunder i Storbritannien er helt forsvundet
  • Dine kunder omsætter for mindre end tidligere og køber derfor mindre af dig
  • Du er underleverandør til en eller flere virksomheder, der er udfordret på deres eksport til Storbritannien, og det påvirker din omsætning negativt
  • Du bruger mere tid på håndtering af dine kunders fortoldning, når du skal eksportere dine varer til Storbritannien
  • De administrative byrder ifm. told- og oprindelsesdokumenter er en fordyrende faktor
  • Du har et eller flere partnerskaber, der er ophørt og det har haft negative konsekvenser for din bruttofortjeneste?

Hvem er tilskuddet målrettet?

Tilskuddet er for dig, som har været negativt påvirket af Brexit og som har ambitioner om at starte eller styrke jeres online handel på enten egen webshop eller online markedspladser. Tilskuddet kan bruges på rådgivning fra en lang liste af eksperter i SMV:Digitals rådgiverdatabase, som kan hjælpe jer til både at lægge en markedsstrategi og finde konkrete digitale løsninger, der passer til jeres behov. 

Dit digitaliseringsprojekt behøver ikke at have fokus på Storbritannien.

Indhold er hentet

Online salg på Amazon boostede forretningen

På side 23 i indstikket i BørsenÅbner link i ny fane kan du læse om, hvordan Herrens Mark med hjælp fra SMV:Digital fik en mere strategisk tilgang til salg på Amazon, der har været med til at sende virksomheden op på indeks 333 i forhold til virksomhedens forventede omsætning.

Læs hvad det kræver for at kunne søge tilskud på 100.000 kr. til e-eksport

Indhold er hentet

Hvad kan du eksempelvis få tilskud til?

Rådgivning, der for eksempel kan hjælpe din virksomhed med følgende:

  • Afdækning af hvordan udenlandske kunders digitale købemønstre analyseres, så der kan opstilles målrettede marketingsindsatser og konkrete business cases med henblik på at fremme salget til udenlandske markeder. OBS: Der skal være tale om digitale aktiviteter og ikke generelle markeds- eller konkurrent-analyser.

  • Udarbejdelse af strategi og handleplaner samt optimering af webshop med f.eks. betalingsløsninger, personalisering, B2B eller B2C muligheder, søgemaskineoptimering (SEO/SEM), logistikløsninger og brugeroplevelser, så virksomheden kan nå ud til nye udenlandske kunder. OBS: Rådgivning omfatter ikke udførende opgaver som f.eks. udarbejdelse af SoMe-tekster.

  • Hjælp til at finde relevante online markedspladser, hvis kundesegment efterspørger din virksomheds produkter/services.

  • Afdækning af hvordan din virksomhed kan blive mere konkurrencedygtig på eksportområdet ved f.eks. automatisering af told- og moms- betalinger, indsamling og deling af produktdata (PIM-systemer), håndtering af dokumenter, filer og billeder (CMS-systemer) samt integration af virksomhedens funktionsområder (ERP-systemer).

Indhold er hentet

Inspiration: Overgangen til digital lead-generering har givet ELS Production et bedre workflow og mere tid til andre opgaver

ELS Production producerer digital content i form af fotos og videoer til en bred vifte af virksomheder i ind- og udland. Deres videoproduktioner varierer fra casefilm og produktfilm til større brandingfilm og inspirationsvideoer.

Udfordring: ELS Productions hjemmeside var ikke optimeret til at indhente relevant kundeinformation (lead-generering), hvilket resulterede i unødigt manuelt behandlingsarbejde. Desuden medførte det også, at deres SEO ikke var tilstrækkeligt tilpasset til at matche deres ambition om at nå et større kundesegment.

Løsning: En ny hjemmeside med flere automatiserede processer, herunder digital lead-generering, og en grundig rådgivning til alle involverede medarbejdere om hjemmesidens nye funktioner.

Resultat af SMV:Digital projektet:

  • Optimeret SEO der genererer flere organiske leads
  • Et bedre workflow, færre trivielle opgaver og mere tid til at bearbejde de individuelle kunders lead
  • Øget omsætning og et større kundesegment i både Danmark og udlandet

Et godt råd:

”Med udgangspunkt i vores eget projekt; så få identificeret jeres udfordring og afgræns det til et projekt, som så gør det nemmere at afsøge, hvilken rådgivning der passer til ens behov. Og husk at implementeringen af ens projekt er en løbende proces, der godt kan strække sig ud over projektperioden, men at der i sidste ende er en gevinst at hente.”

- Emil Lang Skovbølling, Creative Director & Partner i ELS Production ApS i Odense.

 

Indhold er hentet

Kom i gang med online salg og markedsføring

På virksomhedsguiden.dk kan du finde vejledning, guides og digitale værktøjer, der hjælper dig i gang med online salg og markedsføring. Du kan læse om regler for online salg og få gode råd til udvikling af webshops. Hvis du ønsker at sælge dine varer online, kan du derfor tage de første skridt allerede nu.

Læs her, hvordan du kommer godt i gang med e-handel 

Er du stadig i tvivl om din virksomhed kan søge?

Vi har samlet en række spørgsmål og svar nedenfor

Indhold er hentet

Styrk dine digitale kompetencer

Nu har du muligheden for, gennem korte intensive forløb, at få kompetencerne til mere effektivt at kunne gennemføre digitaliseringsprojekter og derved maksimere gevinsterne for din virksomhed. Forløbet er gratis og kan tilvælges parallelt med din virksomheds digitale projekt for én eller flere medarbejdere. Læs mere om forløbet og tilmeld dig her.

Indhold er hentet

Har du spørgsmål til SMV:Digital?

Inden du ansøger, kan det være en god idé at orientere sig i de formelle krav til ansøgere i SMV:Digital. Få mere information omkring ansøgningskrav, ansøgningsproces eller få svar på de mest stillede spørgsmål her.

Du er også altid velkommen til at kontakte dit lokale erhvervshus.

Kontakt os

Indhold er hentet