Indhold er hentet
Finalist 2025: Cafeu Danmark
Som en del af virksomhedens digitale omstilling har Cafeu installeret IoT i deres kaffemaskiner.
Indhold er hentet
Cafeu leverer kaffeløsninger til erhverv. Som en del af virksomhedens digitale omstilling har Cafeu installeret IoT i deres kaffemaskiner.
Teknologien betyder, at Cafeu kan fjernsupportere deres kunder, når der opstår problemer, herunder tilpasse opskrifter på afstand. Derudover kan maskinerne selv aflæse og beregne, hvornår der er behov for nye varer og automatisk oprette en bestilling på nye varer. Virksomheden har desuden digitaliseret deres kundeonboarding.
Den digitale omstilling hos Cafeu har medført mere smidige interne processer, bedre kundeservice og CO2 besparelser. Cafeu har siden 2021 øget antallet af installerede kaffemaskiner fra 450 til over 2000, mens 7/10 servicekald nu klares på distancen – til fordel for både kunder og miljøet. Løsningen giver desuden virksomheden smartere data på, hvor der sker fejl. På denne baggrund har Cafeu optimeret 2 reservedele, der har reduceret mængden af servicesager med 45 %.
Cafeu Danmark var i 2025 nomineret til Årets Digitale SMV:Omstilling.
Du kan se præsentationsvideoen af virksomheden herunder.
Indhold er hentet
Hvad er Årets Digitale SMV:Omstilling?
Prisen for Årets Digitale SMV:Omstilling har til formål at hylde de gode eksempler på succesfulde, digitale SMV-omstillinger og inspirere andre SMV’er til at gå i gang med deres digitale omstilling.
Alle interesserede kan indstille en SMV til prisen for Årets Digitale SMV:Omstilling. En virksomhed kan indstille sig selv til prisen, såvel som blive indstillet af andre. Det er ikke et krav, at virksomheden har søgt tilskud i SMV:Digital eller andre programmer i erhvervsfremmesystemet.
På baggrund af de indsendte indstillinger udvælger SMV:Boardet hvert år de tre bedste cases.
Støttet af: