Indhold er hentet
Finalist 2025: Kastrup Gulve
Som en reaktion på et hårdt fysisk arbejdsmiljø og manglende arbejdskraft, gik virksomheden i gang med at udvikle en robot, der kunne overtage en del af det manuelle arbejde.
Indhold er hentet
Kastrup Gulve er en gulvslibningsvirksomhed med speciale i vedligehold af trægulve hos erhvervskunder. Som en reaktion på et hårdt fysisk arbejdsmiljø og manglende arbejdskraft, gik virksomheden i gang med at udvikle en robot, der kunne overtage en del af det manuelle arbejde.
Robotten fungerer ved at hæfte sig fast på slibemaskinen og styrer herefter maskinen i et foruddefineret mønster. Herved kan robotten slibe et større gulvareal, mens gulvsliberen sliber kanter og olierer efter robotten.
Robotten øger både effektiviteten og skaber tydelige forbedringer for gulvslibernes fysiske arbejdsmiljø. Med robotten kan Kastrup Gulve slibe et tre gange større gulvareal på en dag, end ved manuel betjening af gulvslibningsmaskinen. Samtidig mindsker robotten antallet af tunge løft og minimerer støvgener, da den ligeledes har en integreret støvsuger.
Kastrup Gulve var i 2025 nomineret til Årets Digitale SMV:Omstilling.
Du kan se præsentationsvideoen af virksomheden herunder.
Indhold er hentet
Hvad er Årets Digitale SMV:Omstilling?
Prisen for Årets Digitale SMV:Omstilling har til formål at hylde de gode eksempler på succesfulde, digitale SMV-omstillinger og inspirere andre SMV’er til at gå i gang med deres digitale omstilling.
Alle interesserede kan indstille en SMV til prisen for Årets Digitale SMV:Omstilling. En virksomhed kan indstille sig selv til prisen, såvel som blive indstillet af andre. Det er ikke et krav, at virksomheden har søgt tilskud i SMV:Digital eller andre programmer i erhvervsfremmesystemet.
På baggrund af de indsendte indstillinger udvælger SMV:Boardet hvert år de tre bedste cases.
Støttet af:
