Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Case

Glarmestre Snoer og Sønners store digitale rejse

Investerings- og rådgivningsstøtte på op til 250.000 kr. fra SMV: Digital får effektiviteten og medarbejdernes tilfredshed op i glarmester-virksomheden.

Indhold er hentet

Effektiviteten er steget markant i den 100 år gamle virksomhed Glarmestre Snoer og Sønner A/S med 45 medarbejdere, efter virksomheden har investeret i et nyt it-system plus en ekstern rådgiver til at få det op at køre.

”Det var nødvendigt at effektivisere vores planlægning af mange små og store opgaver, for evnen til at planlægge er afgørende for indtjeningen”, siger medejer Torben Snoer om baggrunden for ansøgningen til SMV:Digital.

Undervejs fandt virksomheden ud af, at det ikke var nok at have fokus på planlægning. Det var nødvendigt med den helt store digitaliserings-tur og også skifte it-systemet ud.

Der var ingen vej udenom, for vi var ved at slide vores medarbejdere op med vores gamle it. Med tilskud til en ekstern rådgiver turde vi tage det helt store skridt”, fremhæver glarmester, medejer og adm. direktør Torben Snoer, der er 3. Generation i spidsen for virksomheden.

Rådgiveren arrangerede bl.a. at Snoer kom på besøg i virksomheder, som benytter det system, virksomheden overvejede.

Systemet er nu installeret og fungerer godt. Bortset fra enkelte bump, som skal justeres.

”Selvom vi har brugt rigtig mange timer, har det helt afgjort været investeringen værd. Det er et bedre styringsredskab, for ledelsen kan løbende følge med i, hvordan det står til med ordrerne og økonomien”, understreger Torben Snoer.

Han fremhæver, at medarbejderne i marken er meget begejstrede, fordi de nu kan tage billeder og skrive kommentarer direkte på en sag eller se en montagevejledning på mobilen. De har fået et værktøj, som virker og er let at bruge.

Indhold er hentet

”Også dem, der sidder på ”basen”, er tilfredse. De synes, systemet er let at arbejde med og hurtigt giver overblik over en sag, hvis en kunde ringer. Nu behøver de ikke lede efter arbejdssedler eller finde mapper frem”, siger Torben Snoer.

Når Snoer modtager en faktura, er det i dag mindre tidskrævende, fordi en robot indlæser den i systemet, og det sparer tid for medarbejderne.

”Lønbehandlingen er også meget lettere nu. Planen var ikke at skifte vores løn-set up, men det nye it-system har et modul til løn, som er langt mere effektivt”, fortæller HR-ansvarlig Heidi Viderø.

Glarmestre Snoer har for alvor fået blod på digitaliserings-tanden og brygger allerede på ansøgning nummer fire til SMV:Digital indenfor tre år.

Næste digitale skridt er, at virksomheden vil lære at skabe værdi ud af de data, de har tilgængelige i det nye it-system.

Vi tager gerne en runde mere, for vi har fundet ud af, at det lønner sig at få tilskud til en ekstern rådgiver. Det sætter skub i tingene, så de ikke drukner i en travl hverdag. Vi bliver holdt op på ikke lade den daglige drift fylde alt”, siger Heidi Viderø.

Torben Snoer er helt enig og tilføjer, at sparring fra rådgiveren også betyder, at han som chef bliver tvunget til at kigge ud over hele virksomheden.

”Det er bestemt ikke uvæsentligt at komme op og kigge lidt ud over det hele og tænke fremad”, siger han.

Midt i september finder de ud af, om ansøgning nummer fire til SMV:Digital kommer gennem nåleøjet.

Indhold er hentet

Har du spørgsmål til SMV:Digital? 

Så er du velkommen til at kontakte dit lokale Erhvervshus.

Kontakt os