Indhold er hentet
Robot afhjælper mangel på arbejdskraft hos Tunetanken
Med et tilskud på 250.000 kr. fra SMV:Digital investerer Tunetanken i en robot for at afhjælpe mangel på arbejdskraft.
Indhold er hentet
Problemer med at skaffe nok arbejdskraft til produktionen har gennem flere år været en bremseklods for vækst i virksomheden Tunetanken i Vejen, som har 20 medarbejdere i Vejen og Holstebro.
De producerer og sælger produkter i fiberarmerede kompositmateriale som f.eks. tanke og siloer til landbruget og industrien. Og det har især været svært at få ansat flere medarbejdere til produktionen, og virksomheden har været nødt til at se sig om efter alternativer.
Nu er en del af løsningen på vej, for virksomheden har investeret i en robot med 250.000 kroner i investerings- og rådgivningsstøtte fra SMV:Digital.
Robotten kommer ikke bare til at afhjælpe manglen på de produktionsmedarbejdere, som Tunetanken har ledt med lys og lygte efter.
Den vil samtidig betyde, at medarbejderne får et mere spændendende job, fordi robotten kommer til at klare de mest rutineprægede opgaver.
”Heldigvis ser vores medarbejdere, robotten som en spændende ny kollega. Og det har stor betydning for Tunetanken, at vi får mulighed for at købe en robot, som vil øge vores produktionskapacitet”, siger kommunikationsmedarbejder Line Seistrup Clausen.
Indhold er hentet
Nu er robotten indkøbt, og på virksomheden tripper de utålmodigt for at få den i hus og installeret i den kommende robothal. Her kommer de mere rutineprægede opgaver som at producere modeller til produkter til at foregå. Dem kan robotten klare betydeligt bedre og hurtigere.
Når robotten er landet, kommer konsulenter og hjælper med at få den op at køre. Det er også en del af bevillingen fra SMV:Digital og meget vigtigt for virksomheden.
”Pt. oplever vi større efterspørgsel, end det nuværende antal medarbejdere har mulighed for at honorere. Robotten vil øge mængden af ordrer, der kan skydes afsted til vores kunder i en fart”, siger hun.
Hvis investeringen bliver en succes som ventet, vil Tunetanken investere i flere robotter.
Ordrerne kommer primært fra Danmark, men når robotten er oppe at køre, er planen at udvide med eksport til de andre skandinaviske lande og Tyskland. Manglen på arbejdskraft har længe bremset eksport af Tunetankens produkter, men nye tider er på vej.
Indhold er hentet
Har du spørgsmål til SMV:Digital?
Så er du velkommen til at kontakte dit lokale Erhvervshus.