Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Artikel

To gevinster du også kan få ud af projektet

Gør som andre virksomheder og få meget mere ud af projektet, end det du forventede.

Indhold er hentet

Vi har kunnet bruge det, vi har lært. Når vi skal i gang med nye projekter, kan vi arbejde videre med flowcharts og projektbeskrivelserne."

Virksomheder, som har gennemført et SMV:Digital-projekt, fortæller, at de har fået to uventede gevinster:

Gevinst 1: Et strategisk løft af hele virksomheden
Gevinst 2: Projektværktøjer og nye arbejdsmetoder

Indhold er hentet

Det kan du gøre

  • Sæt tid af til at arbejde med projektet
  • Arbejd tæt sammen med rådgiver
  • Brug det du har lært

Se flere gode råd fra andre virksomheder nederst på siden.

Indhold er hentet

Gevinst 1) Et strategisk løft af hele virksomheden

Andre virksomheder har oplevet, at SMV:Digital-projektet gav dem et gennemgribende strategisk løft. Lyder det som en uoverskuelig opgave?

Det behøver det ikke være. Erfaringer fra andre virksomheder viser, at der er tre korte veje til at opnå et strategisk løft.

#1 Få overblik over processer
Projektet er en løftestang, som viser, hvad digitalisering kan gøre i en virksomhed som din. Andre virksomheder fortæller, at de har fået overblik over alle de processer, der er i virksomheden, og at de har fået øjnene op for de muligheder, der kan være ved at indføre eller sammenkoble it-systemer.

Vi tænker mere generelt over digitalisering nu. I mange af vores processer eller arbejdsgange tænker vi på, hvordan vi kan blive bedre og hvilke værktøjer (digitale), vi kan bruge.”

I samarbejde med rådgiveren kan du kortlægge alle de processer, der er i din virksomhed og få inputs til hvilke områder, der kan omstilles. Hvis du har beskrevet alle led i fx salgskanalen eller i produktionen, kan det være nemmere at spotte, hvor du med fordel kan sætte ind.

#2 Brug data til at udvikle nye produkter
Uanset hvad dit projekt går ud på, kan du ved at indføre en ny teknologi eller ved at koble it-systemer sammen få adgang til mere data. Men alt data er ikke guld, så det kan være en god idé at tale med din rådgiver om, hvordan du kan anvende data i din virksomhed, og hvordan du opbevarer data forsvarligt. 

Ved at få bedre styr på kundedata har andre virksomheder kunnet udvikle nye produkter. Eksempelvis skræddersyet indhold til kunder eller nye tilbud.

#3 Anvend løsningen på flere forretningsområder
Viden fra ét sted i forretningen kan bruges et andet sted i forretningen. Ved at overføre viden kan hele forretningen få et løft uden at skulle lave et nyt selvstændigt projekt.

Eksempelvis kan et projekt om at aktivere b2c smitte af eller muliggøre salg b2b.

Hele størrelsen med digital markedsføring har smittet af på aktiviteter, der ellers er i huset."

Gevinst 2) Værktøjer til projektstyring og en ny måde at arbejde på

Din rådgiver har erfaring med at planlægge og processtyre, så hvorfor ikke lære metoderne undervejs? Du kan lære at bruge digitale skabeloner til projektstyring eller lave tidsplaner og risikovurderinger. 

Værktøjer til projektstyring

Erfaring viser, at det er tiden værd at udfylde projektplaner og arbejde med de projektstyringsværktøjer, som din rådgiver eventuelt anvender. Uanset om du har erfaring med projektstyring, er der gevinster at hente. Din rådgiver har erfaring, og ved at benytte de samme metoder kan du få erfaring med nye værktøjer, mens der er mulighed for at sparre med din rådgiver.

Software og værktøjer til projektstyring har vi taget til os efterfølgende, fordi vi syntes, det fungerede rigtig godt."

 

En ny måde at arbejde på

Projektarbejde er måske en ny måde for dig og dine kollegaer eller medarbejdere at arbejde på. Uanset om du har erfaring med at opstille en udfordring som et projekt eller ej, er der guld at hente undervejs i dit projektforløb. I stedet for at tage på kursus kan du få konkret erfaring med projektarbejde i din virksomhed.

Du kan lære hvordan en kompleks udfordring kan løses. Eksempelvis ved at beskrive udfordringer og løsninger som projekter og arbejde med opgaverne i projektplaner. 

Indhold er hentet

Det vi har lært er at opfatte ting mere som projekter. At angribe det metodisk og lave projektplan." 

Fire gode råd fra andre virksomheder

1

Præsenter resultaterne for hele virksomheden, både undervejs og efter puljeforløbet

Indhold er hentet

Så er kollegaer og medarbejdere bedre klædt på til at spotte andre steder i forretningen hvor teknologien, eller måden at gå til en udfordring på, kan bruges.

2

Deltag i maskinrummet med rådgiveren, og få erfaring med at arbejde projektbaseret

Indhold er hentet

Få hands on-erfaring med at bruge værktøjer til at holde overblik over projektet.

3

Diskuter fordele/ulemper ved en teknologi eller strategi med rådgiver

Indhold er hentet

Det kunne være overvejelser omkring, hvad teknologier kan gøre for dig, og hvorfor nogle teknologier er mere relevante end andre. Det er vigtig viden, som du kan arbejde videre med senere.

4

Husk på at du ikke lærer noget, hvis du lader rådgiveren om at udføre alle opgaver

Indhold er hentet

Ved at samarbejde tæt kan du få erfaring med metoder og høste specialviden.

 

Indhold er hentet

Har du spørgsmål? 

Så er du velkommen til at kontakte en ehvervshuskonsulent. Find en person nær dig og få personlig sparring til hvordan, du høster gevinsterne ved dit projekt.

Kontakt os

Støttet af: