Kom i gang med digitalisering/automatisering af din virksomhed

Tilskud til privat rådgivning til digital omstilling i din virksomhed

OBS! Alle tilskudsvouchers på 25.000 kr. til rådgivning om digital omstilling er for nuværende fordelt efter først-til-mølle princippet. Følg med her på smvdigital.dk eller læs nærmere på statens-tilskudspuljer.dk omkring dato for næste åbning for ansøgninger.


Har du ambitioner om at styrke din virksomheds vækst og konkurrenceevne gennem digital omstilling eller styrket e-handel? I SMV:Digital kan du søge om et tilskud på 25.000 kr. til en privat rådgiver, der kan hjælpe dig med at realisere dine digitale ambitioner.

Tilskuddet på 25.000 kr. er særligt for dig, der oplever udfordringer i forbindelse med at tage det næste digitale skridt. Det kan eksempelvis skyldes manglende inspiration eller basal viden i forhold til at komme i gang eller videre med en digital omstilling inden for et specifikt område eller ved hjælp af en ny teknologi.

Du forventes ikke at have et færdigt formuleret digitalt projekt, men har måske identificeret et område, hvor du har brug for hjælp til at afdække muligheder, udfordringer og behov for rådgivning for at indfri et digitaliseringspotentiale.

Eksempler på områder inden for digital omstilling/automatisering, der kan søges rådgivning til:

  • Forretningssystemer – ERP/MRP
  • Ledelse IT - MES/MIS
  • Produktionsoptimering - analyse og effektivisering af forsyningskæden
  • Systematisk kundebearbejdning - CRM

Læs hvad det kræver for at kunne søge tilskud på kr. 25.000 til privat rådgivning inden for digital omstilling

Når du ansøger om en tilskudsvoucher på 25.000 kr., skal du vælge hvilken af de tre tematiserede workshops, du ønsker at deltage i. 

Du kan kun deltage i workshoppen, såfremt du har fået godkendt din ansøgning, og deltagelse i workshoppen er en forudsætning for at kunne gøre brug af tilskudsvoucheren på 25.000 kr. Når du har været igennem workshoppen, kan du bruge tilskudsvoucheren på 25.000 kr. til at købe privat rådgivning. Du kan kun deltage i én workshop. 

Pladserne fordeles efter først-til-mølle-princippet, og du ansøger om tilskud kombineret med workshop her.

Download wordskabelon til forberedelse af ansøgning

  • Dansk CVR-nr
  • 2-20 ansatte
  • En omsætning på maksimalt 50 mio. euro og/eller en balance på maksimum 43 mio. euro
  • Virksomhedsbeskrivelse
  • Virksomhedens vækstambitioner
  • Projektbeskrivelse og motivation for deltagelse
  • Ledelsesmæssig forankring og økonomisk råderum til at foretage efterfølgende investering
  • Digital eller teknologisk nyhedsværdi for virksomheden.
  • Virksomhedens forventninger til rådgivning

Workshop og tilskudsvoucher på 25.000 kr. til rådgivning inden for digital omstilling

Får du tilskud på 25.000 kr., kombineres dette med deltagelse på en workshop om digital omstilling. Workshoppen skal inspirere og hjælpe dig til at blive helt skarp på, hvor din virksomhed har brug for rådgivning, og hvem der er den rette rådgiver. 

Indhold på en workshop

  • Masterclass-oplæg med introduktion til centrale begreber inden for temaet
  • Inspiration via virksomhedscases
  • Sparring med ligesindede virksomheder
  • Hjælp til afklaring og prioritering af konkrete indsatsområder, hvor en rådgiver kan hjælpe  
  • Hjælp til at finde relevant rådgiver.

Vil du vide mere om dine muligheder i SMV:Digital?

Kontakt dit tværkommunale Erhvervshus