Facebook Pixel Code
Loading...

Stå stærkere mod hackerangreb i din virksomhed

Tilskud til privat rådgivning til digital sikkerhed i din virksomhed

Er din virksomhed sårbar over for hackere? I SMV:Digital kan du søge om et tilskud på 25.000 kr. til en rådgiver, der kan hjælpe dig med at styrke din virksomheds digitale sikkerhed. Lær hvordan du enkelt laver en første vurdering af din virksomheds digitale sikkerhed, arbejder systematisk med IT-sikkerhedsforanstaltninger og forbereder et beredskab.

Eksempler på områder inden for digital sikkerhed, der kan søges rådgivning til:

  • Gennemgang af IT setup
  • Hjælp til risikovurdering
  • Security by design løsninger
  • Sårbarhedsscanning og penetrationstest
  • Udarbejdelse af en IT-sikkerhedshandlingsplan

Læs hvad det kræver for at kunne søge tilskud på kr. 25.000 til privat rådgivning inden for digital sikkerhed

Når du ansøger om en tilskudsvoucher på 25.000 kr., skal du vælge hvilken af de tre tematiserede workshops, du ønsker at deltage i. 

Du kan kun deltage i workshoppen, såfremt du har fået godkendt din ansøgning, og deltagelse i workshoppen er en forudsætning for at kunne gøre brug af tilskudsvoucheren på 25.000 kr. Når du har været igennem workshoppen, kan du bruge tilskudsvoucheren på 25.000 kr. til at købe privat rådgivning. Du kan kun deltage i én workshop. 

Pladserne fordeles efter først-til-mølle-princippet, og du ansøger om tilskud kombineret med workshop her.

Download wordskabelon til forberedelse af ansøgning

  • Dansk CVR-nr
  • 2-20 ansatte
  • En omsætning på maksimalt 50 mio. euro og/eller en balance på maksimum 43 mio. euro
  • Virksomhedsbeskrivelse
  • Virksomhedens vækstambitioner
  • Projektbeskrivelse og motivation for deltagelse
  • Ledelsesmæssig forankring og økonomisk råderum til at foretage efterfølgende investering
  • Digital eller teknologisk nyhedsværdi for virksomheden.
  • Virksomhedens forventninger til rådgivning

Workshop og tilskudsvoucher på 25.000 kr. til rådgivning inden for digital sikkerhed

Får du tilskud på 25.000 kr., kombineres dette med deltagelse på en workshop om digital sikkerhed. Workshoppen skal inspirere og hjælpe dig til at blive helt skarp på, hvor din virksomhed har brug for rådgivning, og hvem der er den rette rådgiver. 

Indhold på en workshop

  • Masterclass-oplæg med introduktion til centrale begreber inden for temaet
  • Inspiration via virksomhedscases
  • Sparring med ligesindede virksomheder
  • Hjælp til afklaring og prioritering af konkrete indsatsområder, hvor en rådgiver kan hjælpe  
  • Hjælp til at finde relevant rådgiver.

Stå stærkere mod hackerangreb i din virksomhed
Det er nu muligt at ansøge om tilskud på 25.000 kr. til rådgivning om, hvordan din virksomhed kan styrke den digitale sikkerhed – for eksempel med en gennemgang af virksomhedens IT setup. For at hjælpe dig godt i gang starter forløbet med en workshop. På workshoppen lærer du, hvordan du enkelt laver en første vurdering af din virksomheds digitale sikkerhed, arbejder systematisk med IT-sikkerhedsforanstaltninger og forbereder et beredskab.

Workshoppen om digital sikkerhed vil blive afholdt:

  • 27. maj 2020, kl. 10.00-15.30, Odense (OBS! alle pladser er optaget) 


Vil du vide mere om dine muligheder i SMV:Digital?

Kontakt dit tværkommunale Erhvervshus

 

keyboard_arrow_up