Facebook Pixel Code
Loading...

Styrk din e-handel med en grøn profil

Dette website opdateres medio august

Tilskud til privat rådgivning til udvikling af en grønnere e-handelsprofil

Der er nu lukket for ansøgninger til den grønne tilskudspulje. Har din virksomhed et grønt projekt kan du stadig søge puljen for 25.000 kr. til privat rådgivning, som åbner for ansøgninger d. 9. marts.

Den grønne tilskudspulje vender tilbage i efteråret 2020.

Få fx hjælp til at gøre det lettere for kunderne at vælge det rette produkt, så færre varer sendes retur. Det kan fx være via produktkonfiguration i din webshop eller visualiseringsmodeller, som kunden kan anvende til at finde det helt rigtige produkt. Derudover vil du kunne få rådgivning til optimering af lager- og logistikløsninger gennem smartere og mere grønne løsninger.

Download flyer om grøn digital omstilling her


Eksempler på områder, der kan søges rådgivning til:

  • Opsætning af webshop der fremmer kunders grønne valg
  • Anvendelse af digitale løsninger til produktkonfiguration og visualisering i kundens miljø
  • Digitale løsninger til optimering af logistikløsninger for virksomheder med egen distribution
  • Lagerstyring og samkøring med øvrige IT-systemer mhp. optimering af indkøb og opbevaring.

Læs hvad det kræver for at kunne søge tilskud på kr. 25.000 til grøn digital omstilling

Når du ansøger om en tilskudsvoucher på 25.000 kr., skal du vælge hvilken af de to tematiserede workshops, du ønsker at deltage i. 

Du kan kun deltage i workshoppen, såfremt du har fået godkendt din ansøgning, og deltagelse i workshoppen er en forudsætning for at kunne gøre brug af tilskudsvoucheren på 25.000 kr. Når du har været igennem workshoppen, kan du bruge tilskudsvoucheren på 25.000 kr. til at købe privat rådgivning. Du kan kun deltage i én workshop. 

Pladserne fordeles efter først-til-mølle-princippet, og du ansøger om tilskud kombineret med workshop her.

Download wordskabelon til forberedelse af ansøgning

  • Dansk CVR nummner
  • 2-249 ansatte
  • En omsætning på maksimalt 50 mio. euro og/eller en balance på maksimum 43 mio. euro
  • Virksomhedsbeskrivelse
  • Virksomhedens vækstambitioner
  • Projektbeskrivelse og motivation for deltagelse
  • Ledelsesmæssig forankring og økonomisk råderum til at foretage efterfølgende investering
  • Digital eller teknologisk nyhedsværdi for virksomheden.
  • Virksomhedens forventninger til rådgivning
  • Projektets bidrag til grøn omstilling i virksomheden

 

Virksomheder får styrket deres konkurrenceevne

 

Her kan du læse om spændende virksomheder, der har styrket deres grønne profil.

Møbelforhandler Jacobsen Plus bruger virtual reality til at hjælpe kunden til at træffe det rigtige valg

Den familieejede møbelforhandler Jacobsen Plus® driver en designbutik i Horsens samt webshoppen www.jacobsenplus.dk. Virksomheden har udviklet et virtuelt showroom, som giver kunderne mulighed for at vandre rundt i den 2000 m2 store butik, mens de sidder hjemme i lænestolen. Det fungerer på den måde, at kunderne tilgår en hjemmeside via en smartphone, som indsættes i et par VR-briller, hvorefter kunden kan gå rundt butikken via fikserings-punkter, der aktiveres ved at fokusere på dem med øjnene.

”Virtual reality giver kunden en fysisk oplevelse i købsprocessen” udtaler Morten Gram Jensen, ansvarlig for virksomhedens webshop. ”Det, at vi kan tilbyde kunderne at vandre rundt i vores showroom hjemme fra lænestolen, giver en tryghed. Herigennem ved kunden, at vi rent faktisk eksisterer, men det eliminerer også de fejlkøb, hvor man ikke fik afstemt farve og størrelse”.

For de fleste webshops er fragt en stor omkostning og samtidig et område der efterlader et stort klimaaftryk. ”Gennem virtual reality bliver kunden bedre guidet til at vælge det rigtige produkt. Dette mindsker fejlkøb, og vi som virk-somhed undgår at sende en bil med to mand, papkasser, paller, indpakning og brændstof frem og tilbage for ingen verdens nytte” udtaler Morten Gram Jensen.

Se Jacobsen Plus® virtuelle showroom og læs mere om projektet her

Weibel undgår unødvendig ophobning af varer gennem en IoT-baseret logistikløsning, der automatisk giver virksomhedens leverandører besked, når lageret skal opfyldes

Den nordsjællandske radarproducent Weibel Scientific anvender hundredvis af små skruer og møtrikker i deres produktionen. Virksomheden oplevede at der ofte opstod uoverensstemmelser mellem lagerbeholdning og brugen af disse, og investerede derfor i et IoT-baseret system, som automatisk registrerer, når en kasse med mø­trikker, skruer eller andre småkomponenter er ved at være tom.

Gennem sensorvægte, der er monteret enten under hylder eller under de enkelte kasser med komponenter, får Weibels leverandører automatisk besked, når der skal sendes en ny ladning. Tilmed har virksomheden implementeret en løsning, der gør det muligt at lave en bestilling med et enkelt tryk. Herigennem har Weibel reduceret omkostninger og CO2 aftryk fra fragt, da virksomheden nu kun modtager varer en gang om ugen.

Gennem det digitale vareordresystem forebygger Weibel både varemangel og modsat også en unødvendig lagerophobning af produkter, der aldrig anvendes. Dette til gavn for både virksomhedens bundlinje og klimaet.

”Vi har oplevet en markant forbedring siden implementeringen af systemet. Gennem systemet undgår vi produktionsstop og sikrer, at varer bliver bestilt i tide og er på lager. Det giver os en mere stabil produktion” siger Stine Maria Ibing, supply chain manager hos Weibel Scientific.


Workshop og tilskudsvoucher på 25.000 kr. til rådgivning inden for grøn digital omstilling

I SMV:Digital kan du ansøge om tilskud på 25.000 kr. til privat rådgivning inden for grøn digital omstilling. Får du tilskud på 25.000 kr., kombineres dette med deltagelse på en workshop om enten grøn e-handel eller ressourceoptimering i produktionen.Workshoppen skal inspirere og hjælpe dig til at blive helt skarp på dit projekt.

Indhold på en workshop

  • Masterclass-oplæg med introduktion til centrale begreber inden for temaet
  • Inspiration via virksomhedscases
  • Sparring med ligesindede virksomheder
  • Hjælp til afklaring og prioritering af konkrete indsatsområder, hvor en rådgiver kan hjælpe  
  • Hjælp til at finde relevant rådgiver

Workshopsne vil blive afholdt forskellige steder i landet

  • TBA

Vil du vide mere om dine muligheder i SMV:Digital?

Kontakt dit tværkommunale Erhvervshus

keyboard_arrow_up