Få adgang til at følge indhold, og få besked, når der er nyt og opdateret indhold, som er relevant for dig.
Indhold er hentet
Projektværktøjer
Undgå spild
Brug denne tjekliste og få maksimalt udbytte af dit tilskud
Indhold er hentet
88% af de virksomheder, der gennemfører et forløb med tilskud fra SMV:Digital, oplever, at deres omsætning stiger. Desværre er der også knap en fjerdedel af de projekter, der får tilskud via SMV:Digital, som aldrig bliver til noget.
Brug tjeklisten og svar på 4 spørgsmål om dit projekt, og giv dig selv de bedste muligheder for at lykkes.
Erfaring fra tidligere projekter viser, at du bør forberede projektet sammen med dine medarbejdere. Så kan du bedre sikre, at projektet løser de vigtigste behov og ikke kommer på tværs af andre opgaver.
Brug skabelonen til at holde et forberedelsesmøde, inden projektet starter. Inviter medarbejdere med ansvar for økonomi, markedsføring, drift, implementering og udvikling. Til mødet kan I forberede eller scope projektet med hjælp fra tre skabeloner: Afgræns formålet, Beskriv projektet og Estimer omkostninger og gevinster. Så er I bedre klædt på til at vurdere, om projektet skal sættes i gang med det samme eller har behov for støtte.
Find det sted i forretningen, hvor projektet kan skabe mest værdi
Indhold er hentet
Erfaring fra tidligere projekter viser, at du bør afgrænse projektets formål. Så kan du bedre arbejde effektivt med de opgaver, der ligger inden for projektet.
Brug skabelonen til at få overblik over hvilke udfordringer i din virksomhed, som projektet kan hjælpe med at løse. Når du har afgrænset formålet, er du godt klædt på til at beskrive projektet.
Erfaring fra tidligere projekter viser, at du bør gøre dig en række overvejelser om, hvad projektet skal bidrage med i din virksomhed. Så kan du bedre prioritere hvilke opgaver, du skal bruge tid på.
Brug skabelonen til at få overblik over hvilke opgaver, du har i din forretning, og hvordan projektet hjælper med at løse eventuelle udfordringer. Hvis du ikke allerede kender projektets formål, kan du bruge skabelonen Afgræns formålet inden du beskriver projektet.
Erfaring fra tidligere projekter viser, at det er en god idé at tage stilling til både økonomiske og ikke-økonomiske gevinster. Så er du bedre klædt på til at præsentere projektet over for en eventuel ledelse eller synliggøre gevinster over for resten af virksomheden.
Brug skabelonen til at få overblik over gevinster og tag stilling til, hvilke hændelser der kan få betydning for projektets økonomi og tidsplan.
Erfaring fra tidligere projekter viser, at du bør tale med din rådgiver, om de forventninger du har til projektet og de opgaver, som rådgiveren skal hjælpe med. Så kan du bedre sikre dig, at rådgiverens tid bruges bedst.
Brug skabelonen til at tage den første snak med rådgiveren om rollefordeling, opgaver og målsætning for projektet. Overvej også hvordan du sikrer, at du og dine medarbejdere kan lære af rådgiveren undervejs.